Vi træder ind i et rum. Et mørkt et. Helt mørkt. Her er vi blinde, og det usagte taler til os. Vi føler os frem, imens vi lytter, og instinktivt aktiverer alle vores sanser. Vi søger at forstå de lyde, der når os, det sted vi er, og den følelse, der griber os. Lys opstår. Kommer. Går. Vi fornemmer kroppen, den anden. Den hvis stemme vi kan høre. For at forstå må vi overgive os. Spørgsmålet er, hvor meget vi tør åbne os overfor mørket og overfor alt det, den anden er?

I Scenatets fortolkning af Salvatore Sciarrinos opera Lohengrin er kompositionerne og musikken et billede på, hvordan vores eksistens er fyldt med komplekse følelser, tilstande og møder, som vi ikke kan og behøver definere. Kompleksiteten er et livsvilkår. At miste orienteringen er et livsvilkår. For alle. Musikken folder det usagte ud, hjælper os til at være i virvaret og konfronterer os med den rå eksistens, der er livet.

Frit efter Wagner skildrer Salvatore Sciarrinos historien om en mand, der redder en kvinde mod, at hun aldrig vil spørge ind til, hvem han er. Det er et dramatisk indblik i en kvindes sindstilstand og følelsesregister. Kvinden hedder Elsa. Hun længes efter en dybere forbindelse, en sammensmeltning med den anden. I Scenatets fortolkning af Sciarrinos Lohengrin bliver det blinde møde en metafor for en dyb og udefinerbar forbindelse mellem publikum og musikken. Den anden bliver det andet som noget på én gang faretruende og tillokkende, noget vi ikke forstår, men som inviterer os til at åbne os. Det andet som et intimt møde med eksistensen – et møde, der måske kun kan finde sted i en hvisken, der lader sansning tage over for intellektet.

Sciarrinos musik rummer et spektrum af følelser, der bevæger sig uden for de gængse kategorier af trist og glad. I stedet træder vi ind i en ny verden, der lyder af lige dele fortid og fremtid, der er både fremmed og naturlig – et sted, hvor vi svæver vægtløse, omfavnet af ren eksistens. Et sted, hvor vores intellekt er sat på pause, og vi lytter, fornemmer og forstår. Musikken udfolder på abstrakt vis en historie, som vi – uden at kunne forklare det – genkender, fordi den spørger ind til alt det usagte. For hver tone kommer vi tættere på Elsas længsler. Det er ikke klart, om vi befinder os i et skræddersyet reality-drama, minder, drømme eller hallucinationer. Alt flyder sammen, excentriske karikaturer former sig til enkle melodier og subtil poesi, mens temaerne illusion og virkelighed, fornuft og følelse konstant kolliderer.

Gør dig klar til en oplevelse, der vil udfordre dine sanser og åbne dit sind for nye musikalske dimensioner.

Soloist: Signe Asmussen
Performers: Scenatet v. Katrine Grarup Elbo, Kasia Ziminska,
Vicky Wright og Johanna Zetterqvist
Concept, Stage Director, Scenography: Anna Berit Asp Christensen
Sound Designer: Daniel Fogh
Kostyme Designer: Ylva Falk
Light Design: Vertigo
Rehearsal conductor: James Sherlock
Production Manager: Anna Borzak

The Danish Arts Foundation, Augustinus Fonden, 15. Juni Fonden, Knud Højgaards Fonds, Sonning Fonden and William Demant Fonden.